Derfor giver en ekstern kommunikationspartner mening

Har du grublet på livet løs, om det giver mening at hyre en ekstern kommunikatør ind til at varetage jeres kommunikations- og marketingopgaver? Så læs med i dette indlæg.

Del dette blogindlæg

Kommunikation fylder mere end nogensinde før. Kunder, kandidater og samarbejdspartnere møder din virksomhed på tværs af kanaler, platforme og formater – og vi skal være ærlige her: De forventer et klart, professionelt og menneskeligt udtryk hver gang.

Lige nu skriver jeg ikke til de virksomheder, der har en stor kommunikations- og marketingafdeling. Ja, de har brug for ekstern hjælp til tider, men det er ikke dem, der har brug for en fast kommunikationspartner.

Det her indlæg er til to typer af virksomheder (jer bliver jeg specifik om i næste afsnit!)

  1. Du har ingen kommunikationsfolk i din virksomhed.
  2. Du har én person, der sidder med kommunikation og markedsføringen.

Det er primært B2B-virksomheder, hvor driften kører for fuld tryk. Kunderne skal serviceres, projekter skal leveres, og der er nok at se til i hverdagen.

Kommunikation og markedsføring? Det bliver ofte noget, man tager sig af, når der er tid.

Og det er netop derfor, mange driftstunge virksomheder får langt mere ud af at have en ekstern kommunikationspartner koblet på – enten som supplement til én intern medarbejder eller som et fast strategisk samarbejde.

To typer virksomheder genkender sig selv her

1. Du har ingen kommunikationsfolk

Du ved, at I burde kommunikere mere professionelt, men det drukner i driften. Måske skriver direktøren selv nyhedsbrevet, eller receptionisten opdaterer LinkedIn, når der er tid.

Resultatet bliver tilfældigt. Nogle gode opslag hist og her, men ingen plan, ingen rød tråd – og ingen, der driver det fremad. En ekstern partner kan hjælpe jer med at få struktur, retning og kvalitet, uden at I behøver opbygge en hel afdeling.

2. Du har én person til det hele

Du har måske en marketingkoordinator, der laver alt – fra SoMe og website til kampagner, grafik, tekst og annoncer. Det fungerer fint, men det er meget at sidde alene med. Der er sjældent tid til at tænke strategisk, udvikle koncepter eller optimere det, der allerede kører.

Her kan en ekstern partner være den ekstra hånd og det strategiske modspil, der løfter indsatsen fra eksekvering til effekt.

Hvad gør en kommunikationspartner til en rigtig god idé?

1. Du får retning og fokus

De fleste B2B-virksomheder har masser af faglighed, men mangler tid til at oversætte det til kommunikation, der faktisk virker.

En ekstern kommunikationspartner kan hjælpe jer med at finde den røde tråd:

  • Hvad skal vi kommunikere, hvornår og til hvem?
  • Hvad er målet med vores indsats?
  • Hvilke kanaler giver bedst mening for os?

Når strategien er klar, bliver alt andet nemmere.

2. Du får ressourcer uden at ansætte

At ansætte en kommunikationsmedarbejder er en investering – og ofte svært at retfærdiggøre, hvis opgaverne svinger hen over året.

Med en ekstern partner får du en generalist, der kan varetage en bred pallette af opgaver, og som du kan skrue op og ned for efter behov: Du betaler kun for det, du har brug for – og slipper for faste lønomkostninger.

3. Du får nogen, der driver det fremad

En af de største udfordringer for driftstunge virksomheder er tid. Selv de bedste intentioner ender i to-do-listen, fordi hverdagen tager over.

En ekstern partner kan tage ejerskab på processen: sørge for, at tingene sker, at planerne bliver eksekveret, og at I faktisk får resultater ud af jeres kommunikation.

4. Du får et blik udefra

Når man har været i sin egen virksomhed i mange år, bliver man nemt blind på sine budskaber. Hvad der føles indlysende for jer, er ikke nødvendigvis tydeligt for kunden.

En ekstern partner ser virksomheden med kundens øjne – og kan hjælpe med at gøre jeres kommunikation skarpere, enklere og mere relevant.

5. Du får mere værdi ud af den kommunikation, I allerede laver

Ofte laver virksomheder allerede noget kommunikation, men uden en plan hænger det ikke sammen. Måske bliver opslagene på LinkedIn ikke til leads, nyhedsbrevene ikke læst, og websitet ikke opdateret.

Med en ekstern kommunikationspartner får du struktur og sammenhæng, så jeres indsats faktisk rykker noget i forretningen.

Ekstern kommunikationspartner = kommunikation, der bliver gjort

For mange B2B-virksomheder handler det ikke om at vinde priser for branding. Det handler om at få kommunikation, der bliver eksekveret, rammer målgruppen og skaber forretning.

En ekstern kommunikationspartner sørger for, at der sker noget – at planerne bliver til handling, og at kommunikationen ikke dør i hverdagen. Det er forskellen på “vi burde” og “vi gjorde”.

Sidder du nu og tænker: Men hvordan gør vi lige det i praksis? Find mine oplysninger, skriv eller ring, så snakker vi om, hvordan du kan få effektiv kommunikation og marketing med en ekstern partner.


Udforsk flere blogindlæg

Marketing

Marketing vs branding – hvad er forskellen?

Marketing og branding bliver ofte blandet sammen. Men hvis du forstår forskellen, kan du bruge begge dele strategisk – og få langt mere effekt af din kommunikation.

Marketing

Danmarks mest simple marketingplan

Det er som om, det ofte handler om, hvor store og flotte marketingplaner, vi kan lave. Men hvad nytter det, hvis de ikke bliver fulgt?

Lad os tage din kommunikation til det næste niveau - udfyld formularen her!