Fastansættelse eller ekstern kommunikationspartner?

Mange virksomheder står med det samme spørgsmål. Skal vi ansætte en kommunikationsmedarbejder eller hyre en udefra?

Del dette blogindlæg

Der er ikke ét rigtigt svar.

I det her indlæg gennemgår jeg forskellen – og hvorfor flere og flere vælger den fleksible løsning: at leje en kommunikatør, der indgår i teamet, uden at være på lønningslisten.

En ansat kommunikations- eller marketingmedarbejder: Stabil, men omkostningstungt

Når du ansætter, får du en fast kollega, der lærer virksomheden at kende i dybden.
Det er en fordel, hvis du har et stort flow af opgaver – og en klar plan for marketing og kommunikation.

Men der er også ulemper:

  • Du binder dig økonomisk (løn, ferie, pension, sygdom, kurser osv.)
  • Du skal kunne fylde kalenderen med relevante opgaver
  • Og du skal lede, sparre og prioritere, så medarbejderen skaber værdi

Det giver mening, hvis din virksomhed allerede har et solidt marketingfundament.
Men hvis du stadig bygger op, kan det hurtigt blive en tung post i budgettet – både på økonomi, ledelse og tid.

En ekstern kommunikatør: fleksibel, fokuseret og resultatorienteret

En ekstern kommunikatør er ikke en tilfældig freelancer, du hyrer fra opgave til opgave.
Det er en fast samarbejdspartner, der bliver en del af dit team – men kun i det omfang, du har brug for det.

Jeg arbejder fx fast en dag om ugen hos en B2B-virksomhed i Esbjerg, hvor jeg indgår i teamet og driver kommunikationen på lige fod med de ansatte. De har ikke opgaver nok til en fuldtidsstilling – endnu. Men sammen bygger vi et fundament, der på sigt kan retfærdiggøre en intern stilling.

Det er ikke enten-eller. Det er et samarbejde, hvor virksomheden får kompetencer og kontinuitet – uden faste omkostninger.

Hvornår giver det mening at leje en kommunikatør?

Hvis du kan genkende nogle af de her punkter, er det værd at overveje:

✅ Du ved, at kommunikation og marketing er vigtige – men det bliver ofte nedprioriteret.
✅ Du har for få opgaver til en fuldtidsstilling.
✅ Du mangler struktur og kontinuitet i kommunikationen.
✅ Du vil gerne have en person, der tager ejerskab – ikke bare leverer enkeltopgaver.

At leje en kommunikatør giver dig frihed til at skalere op og ned efter behov – og samtidig få en person, der forstår din forretning.

Hvad får du ud af det i praksis?

Når jeg arbejder som ekstern kommunikatør, hjælper jeg typisk virksomheder med:

  • At lægge en klar strategi for kommunikation og markedsføring
  • At holde de gode historier i gang på LinkedIn og hjemmeside
  • At skrive tekster, nyheder og kundecases
  • At sikre, at der sker noget – hver eneste måned

Forskellen er, at du ikke skal tænke på alt det administrative.
Du får kompetencen – uden at bære ansvaret for løn, ferie eller pension.

Det er kommunikation på abonnement.

For mange virksomheder giver det mening at starte eksternt – og først ansætte, når behovet og volumen er stort nok.

Det handler om samarbejde

At leje en kommunikatør er ikke at udlicitere kommunikationen.
Det er at udvide teamet med en, der tænker som en del af virksomheden.

Jeg sidder ofte med på interne møder, planlægger indhold sammen med ledelsen, interviewer medarbejdere og holder styr på kommunikationen – præcis som en intern kollega ville gøre.

Forskellen er bare, at jeg ikke koster på dage, hvor der ikke er opgaver.

Opsummering

Hvis du står mellem at ansætte eller hyre eksternt, så tænk på, hvor du er i din udvikling.
Vil du gerne i gang – men uden at binde dig for hårdt – så er den eksterne løsning ofte det mest fornuftige.

Kommunikation er en muskel, der skal trænes.
Og det kræver ikke en fuldtidsstilling for at komme i form.

Måske vil du gerne se “Danmarks mest simple marketingplan?”. Den linker jeg lige til her.

Udforsk flere blogindlæg

Marketing

Marketing vs branding – hvad er forskellen?

Marketing og branding bliver ofte blandet sammen. Men hvis du forstår forskellen, kan du bruge begge dele strategisk – og få langt mere effekt af din kommunikation.

Lad os tage din kommunikation til det næste niveau - udfyld formularen her!