Hjemmesidetekster, der fortæller hvem I er - i dag og i morgen

Hvis du åbner din hjemmeside lige nu, tænker du garanteret én af to ting:

Den føles helt rigtigt i maven. Den viser klart, hvem I er som virksomhed – og hvad I står for.

Eller også har du ikke rigtig lyst til at åbne den. For du ved godt, at den ikke længere følger med virkeligheden. I har rykket jer. Det har hjemmesiden bare ikke.

Og det er her problemet opstår.

For når kunder, samarbejdspartnere og potentielle medarbejdere møder jer online, er det ikke nødvendigvis den virksomhed, I er i dag, de ser.

Det er en ældre version.

I risikerer at blive valgt fra – både som leverandør og arbejdsplads – uden at vide det. Simpelthen fordi hjemmesiden ikke fortæller det rette billede af, hvem i er i dag.

Det er i praksis en dyr situation at stå i.
For det koster langt mere at blive fravalgt, uden at opdage det, end det gør at få opdateret sin brandfortælling og hjemmesidetekster.

I promise.

Tekster er ikke "bare" tekster

Hjemmesidetekster er ikke bare tekst.

Det er fristende bare at få skrevet noget hurtigt – især i dag hvor man kan få en robot til at spytte ord ud på få minutter. 

Men dér ligger værdien ikke. 

For det vigtigste, I har som virksomhed, er jeres troværdighed. Og den risikerer I at sætte over styr, hvis jeres hjemmeside ikke føles som jer. 

Når jeg arbejder med hjemmesidetekster, starter jeg derfor ikke med at skrive. 

Jeg starter med at forstå. 

Jeg besøger jer (flere gange), sætter mig ind i virksomheden og finder frem til, hvad det egentlig er, I skal sige – ikke bare, hvordan det skal formuleres. 

På den baggrund definerer jeg jeres value proposition, jeres USP’er og de budskaber, der skal være den bærende del af fortællingen. 

Først derefter skriver jeg teksterne. 

For i dag er det ikke svært at skrive noget. Det svære at ramme rigtigt. 

Og det vil vi rigtig gerne. 

Hvorfor kan vi være et match?

En god samarbejdspartner har skrevet denne anbefaling af mit arbejde:

“Jesper har leveret tekster til vores nye hjemmeside samt flere LinkedIn-opslag ifm. brandingen heraf. Jesper fangede hurtigt essensen af, hvem vi er, og hvad vi er for en virksomhed. Teksterne er blevet præcis, som vi
vil have dem – skarpe og lige til at bruge for os. Jesper er professionel, arbejder effektivt og leverer til tiden. En sand fornøjelse at arbejde med ham. Vi giver vores varmeste anbefalinger videre.”

Så hvis det er noget, du kan se i din forretning, så kan vi være et match.

Er du klar til at rykke?

Vi kan tage en helt uforpligtende kop kaffe – enten fysisk eller virtuelt. Du fortæller mig hvilke udfordringer du sidder med, og jeg forklarer, hvordan vi løser dem. 

Lad os tage din kommunikation til det næste niveau - udfyld formularen her!